Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille. Af alt det lysende, reflekterende, matte. Blå. Tågen i skovene i udsigten.
I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber.