Samtale d 27.08.16 18:54:31 til 18:54:51

Jeg elsker at vågne og se dig vågne. I horisonten lå en sort sky og skreg på de mindste detaljer. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Du beskrev bilerne, deres driven, deres larm. Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *