Jeg sad alene i solen.

I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Fugle flakser i diodenattens klirren. Der er en, der folder mine tanker ud til en lysende fremtid. Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven.