Var det alligevel naturens sirlige system jeg elskede? I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud. Derinde bag skoven. Intimiteten, skriften. De lyser i skyggerne, lyser mens en væske siver, siver i det mørkeste. Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber. Skyen skjulte noget for fuglene. Når du rør mig er vi hinanden. Nætterne. Ugerne.