Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. I natten, en fjern stemme, søvn. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne. Zeitgeist. Shit. Show. Som at sidde i dine øjne og bare lytte til alting. Når du siger mit navn, svarer min krop. Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Sandstorm. Ørken, min elskede och darkness i de grønne glas.