Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede. Der er en, der folder dine tanker ud til en mørk fremtid.
Nætterne. Ugerne. Bagefter sad jeg i timer og læste. Hvilken nat fulgte efter natten? Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven.