I natten poppede samtalerne op. Humøret blandt flowdiagrammer af mørke, af lys. Du, du venter en sweet sol. Når jeg faldt i søvn, lå der altid en fælde tilbage fra dagen. Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste. Whatever; nat efter nat. Tilbage i fortiden strakte en tunge af træ sig fra det yderste af kysten og ud i havet.