Du trak mig med til de yderste bjerge. Hvorfor stille sig i det meningsløse, i det langsomme?

I horisonten lå en sort sky og skreg på de mindste detaljer. Idealet, fnyser de slidte mure, er ikke nødvendigvis sammenhæng og pop. I min første App vågnede jeg, og satte et lys i dit smil.