Udsigten var håbløs.

Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille. Tingene tøver. Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven. Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren.