Vi har hverken gardiner eller travlt. Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed.
Og vi vågnede. Der var en hvirvlen i luften og det sitrede af farve fra væggene. Dine sætninger. Når jeg vågnede, lå der altid en fælde tilbage fra mine drømme.