Kaffen står kold i det kolde vindue, jeg drikker den ikke, den er kold. Der åbnede sig. Så trak dagen langsomt på øjne. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Der var intet som skulle glemmes. Alting ligger bag alting. Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt.