Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet. Grå.

I læberne og i huden. Udsigten var håbløs. Var jeg stille? Mørket kaldte vi bare for mørket. Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre. Du trak mig med til de yderste bjerge.