Tingene tøver. Under den blå, blå himmel. Bag øjnene sidder en lampe og ser.

Du havde tabt en linje i min drøm. Jeg gik ture alene, lyttede til andres kærlige samtaler. Når en stråle af sol faldt på min hud, sagde du, det var et digt, der lå der som en stilhed, som et tegn. Skyen skjulte noget for fuglene. Kan jeg smile i dine sætninger? Den sindssyge himmel. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund.