Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger udenfor alting. Jeg fortæller jeg fór vild i den ørken. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Vores land. Der er en, der folder mine tanker ud til en lysende fremtid. Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Som en anden dag, hvor det ikke var muligt.