Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille. Sådan er det. Hvorfor trak du mig med til de yderste bjerge? På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed. Jeg har ikke plads til de fine hår i min hud længere.