Sådan er det. Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring. Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste.

Afsavn. Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede.