Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Da jeg vågnede, var jeg sikker: Lå vi i bjergkæder henover krøllede lagner? Blæste det virkeligt? Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene. De yderste kyster, en grøn sten.

Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt.