Der er en som har vendt sin trøje omvendt.

Dagene. Ugerne. Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge. Der er en, der folder mine tanker ud til en lysende fremtid. Over murbrokkerne. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor.