En uro i kroppen. Min skrift er farvet af sig selv. Provinsen og gågadens sange. Trak du de yderste bjerge? Tagene holdt en rynket hånd ud under himlen, som blev ved med at danse i huden, i øjnene, i sætningens søvn. Vi bliver verden. Hvirvlende, stirrende, syngende. Søge ly.

Og en anden dag: Bussen skrev til dig.

Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser.