Der var noget som åbnede sig. Det tøj der er på min krop hænger på min krop. At vi aldrig for alvor, bliver en del af verden. Når jeg vågner og ser dig åbne dine øjne. Trak jeg dig med til de yderste bjerge? Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg.