Og en anden dag: Var det skovene du kom fra? Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille. Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Når jeg vågnede, lå der altid en fælde tilbage fra mine drømme.