Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse.

Du lyttede til mit heftige hjerte, hvert ord er en sol, der ikke kan brænde. Nu er der en uro i kroppen.

Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. Jeg stod og lyttede til skyerne på himlen, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?)