Landskab d 27.07.16 13:11:44 til 13:12:08

Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud. I hver dag gled rester af betydning med mig videre Rundt omkring de tøvende stjerner fandt vi på navne til tingene. Muren omkring ordene. På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *