På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed. Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne. Jeg ville gerne give dig alle mine diamanter

Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille.