I hver nat gled rester af betydning med dig videre. Lysene lyste. Skyen skjulte noget for fuglene. Jeg er gået i stå på tærsklen til natten. Sådan noget. Stolen jeg sad på knirkede i solen.

De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe.