På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. I bussen skrev jeg en sms til dig. Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber.

Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen.