Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. Jeg sad alene i solen. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Nogengange falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skulderen over solens sind. På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed.