I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed.

Dine diamanter lyser i min mund. Giver det mening? Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed.