Skitser. Udflåd. Jeg har plads i min hud. Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber. Når en stråle af sol faldt på min hud, sagde du, det var et digt, der lå der som en stilhed, som et tegn. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.