Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Et brev. Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne. At tale var blevet uoverskueligt. Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven. Om landskabets forvandling og den hvide himmel og havets nuancer i gråt.