Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag. Ikke søge ly. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Jeg sejlede henover ørknen, henover sandet. Jeg, ikke dig. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Landet smuldrer, smuldrer. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. I hver dag gled rester af betydning med mig videre.

I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud.