Mens jeg læste dine sætninger skrev du videre ind i dig selv. Oppe på bakken. Luften og jordens sange.

Gennem hullet i hegnet. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg.