Jeg skrev mig vild i de dage. For hvert lag af betydning i stenene.

Og tænkte kun på dine landskaber, landskaber var anledning til sætningen. I bussen var der en, der gik ud af sig selv. Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Hvad ville du med markerne, med det bløde landskab, kysterne og det lysende hav?