Og en anden dag: Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen.

Bag træerne. Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld.

Ikke glemme floderne i ørerne. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.