Jeg lå og lyttede til dit hjerte.

Du rækker dine øjne mod de kommende kyster. Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg. Vidste du det? Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse.