Vi tænkte på gamle forsteninger, hudløse tanker om stilheden. Hvem var det, der skrev: Det handler om overfladen. Var der virkelig ild et sted? Dine sætninger. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Bordet vipper. Var det markerne? Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Jeg bladrer i en tilfældig bog. Mørket kaldte vi bare for mørket.