Jeg skrev intet ned i den periode. Jeg skrev mig vild i de dage. Bøgerne tegnede deres egen retning. Du skrev ikke længere. Solstorm. Det flød ud af mig, nye sætninger, gamle sætninger, og nu: igen. Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed.