Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. At vi aldrig for alvor, bliver en del af verden. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. Trak jeg dig med til de yderste bjerge?