Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber. Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg.