Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne. Vi tænkte på gamle forsteninger, hudløse tanker om stilheden.

Der var noget som åbnede sig. På et stort stykke hvidt papir. Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg.