Der løb sætninger ud af dine bryster, die, die, die. Men mit sprog er ikke fjendtligt.

Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter. Når du siger mit navn, svarer min krop. Jeg ville gerne give dig mine. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog.