Bag træerne. Gennem hullet i hegnet. Jeg sad alene i solen. Vi er en samtale, der rejser bag øjnene. Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan. Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?).