Nu sejler jeg på daggryets lyshvælv. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Dine diamanter lyser i min mund. Træerne.

Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste.