Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Ude ved fabrikkerne. Som at sidde på din håndflade og følge horisonten blive brudt af din drøbel. Jeg sejlede henover havet, henover himlen. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.