I hver dag gled rester af betydning med mig videre Glashænder.

Blæste det virkeligt? Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser.

Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer.