Jeg kunne ikke glemme det, der skulle glemmes.

Der var intet som skulle glemmes. Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed. Sad jeg alene?

Du må ikke forsvinde. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet.