Var det markerne du kom fra? Det dybeste af alt er huden? Var sætningerne et skred af betydning?

Vores. Mine linjer kommer igen. Det giver mening. Bøgerne hvilede omkring kaffen. Lyset kaldte vi bare for lyset mens vi lod dets hvælving trække sig henover natten som en brusende sky fyldt med den sarte letsindighed. Og tænkte kun på dine landskaber, landskaber var anledning til sætningen.