Sidst jeg var lykkelig var lige i morges. Trak jeg dig med til de yderste bjerge?

Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg. De vigtigste. Du siger noget om solen. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste.