Nu er der en uro i kroppen. Sad jeg alene?

Det var før du kunne forsvinde. Ikke søge ly. Jeg lå og lyttede til dit hjerte.

Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed.