Jeg var et dyb i, i dén der lå i den. Sådan er det. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet.

Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed.